4. - 6. klasse 4 lektioner Natur og teknologi 3 - 4 personer

 

     

Mobil

Mikrofon

Computer

 

 

Når du har gennemført øvelsen:

 

  • Kan du finde, undersøge og beskrive mindst 3 små dyr eller planter

  • Ved du, hvordan man arbejder med reportage

 

Om øvelsen

  • I 3-4 mandsgrupper skal I lave en lille reportage om mikroliv med jer som naturguider

  • I skal gå ud i jeres nærområde og vælge mindst 3 planter, insekter eller andre smådyr, som jeres reportage skal handle om

  • I skal fortælle, om det I finder, og I skal optage filmklip af jeres undersøgelser

  • I skal starte jeres optagelser med, at guiden forklarer til kameraet, hvad der foregår, og hvad I er på jagt efter

  • Tilbage på skolen skal I lave optagelser af naturguiderne, der undersøger jeres fund med et forstørrelsesglas og artsbestemmer det

  • I redigerer jeres optagelser til en lille reportage på maks. 3 minutter

  • Til slut ser I gruppernes reportager og giver hinanden feedback

 Eksempel på elevfilm

 

 

Før optagelse

 

  • Fordel roller: Naturguide og fotografer

  • Se filmeksemplet som er lavet af elever

  • Se videoessayet, Mikroliv - en Filmskattejagt nedenunder

  • Vælg et sted på eller tæt på skolen, hvor I vil gå på jagt efter mindst 3 små planter, insekter eller andre smådyr, som kan være så små, at man ikke umiddelbart lægger mærke til dem. Det kan være:

    • Planter som f.eks. alger, mos, lav eller lignende

    • Eller at I er interesseret i at undersøge detaljer på jeres insekt eller andre smådyr, fx øjne, følehorn eller overfladen med et forstørrelsesglas

 

 

Se filmen om, hvordan I skal gøre:

 

Husk! Vend mobilen vandret Optag 3 sekunder før og efter hvert skud, så der er noget at klippe i Tjek ofte, at der er lyd på jeres optagelser

 

Indstil jeres mobil eller tablet til at optage i opløsningen 720p 

 

 

Under optagelse

   

Medbring det udstyr, jeres lærer har uddelt til at indsamle jeres planter, insekter og smådyr.

1. del af reportagen - ude i felten:

Til fotografen:

  • Husk at skifte mellem forskellige beskæringer, så publikum har en varieret billedside at se på

  • I må meget gerne forklare, hvad det er, I er på jagt efter undervejs

  • I skal også filme nærbilleder af det mikroliv, I finder, og her kan det være en hjælp, hvis I bruger lupfunktionen på jeres mobiler og bruger insektglas

    • Hvis I har mulighed for det er det også en god idé at bruge en lup, som I kan filme igennem eller et lille videomikroskop, som I kan se eleverne bruge i filmen ovenfor

Til naturguiderne og resten af filmholdet

  • I første optagelse skal I præsentere, hvor I er, og hvad I skal ud at lede efter

  • Undervejs skal I kommentere, hvad I finder

    • I kan fx skiftes til at spørge hinanden, hvad I finder og beskrive, hvordan fundet ser ud

2. del af reportagen - på skolen:

  • Når I har optaget jeres reportage og jeres klip med nærbilleder af det mikroliv, I har fundet, skal I klippe det sammen i det redigeringsprogram, I bruger

    • Hvis der mangler noget i det, guiden fortæller, kan I lave ekstra speak

  • Før redigeringen skal I artsbestemme det mikroliv, I har fundet, og I skal filme det. I kan bruge flere forskellige apps til at artsbestemme med. Vi bruger appen iNaturalist 

Huskeliste

  • Guiden skal fortælle, hvad jeres skattejagt går ud på

  • I skal optage det, der foregår undervejs

  • I skal optage nærbilleder af mikroliv

  • I skal artsbestemme det mikroliv, I finder

  • Klip en film på max. 3 minutter

 

 

Opstilling med naturguide, fotograf og mikrofonholder. Naturguiden taler til kameraet.

Eksempel på udstyr til udendørs optagelser.

Film i klassen de smådyr og planter, I har fundet og indtal bagefter, når I redigerer filmen.

 

Redigering

 

 

 

Præsentation og feedback

 

Vis jeres reportage for klassen og giv hinanden feedback på følgende:

  • Fremgår det klart, hvad naturguiderne har fundet? Begrund jeres svar.

  • Har gruppen artsbestemt, hvad de fandt? Hvis ja, hvad nåede de frem til?

Beskriv, hvad der fungerer godt ved reportagen og hvorfor. Kom med gode eksempler på følgende:

  • Naturguidernes præsentation og beskrivelser af deres fund.

  • Når fotografen følger naturguiderne med kameraet.

  • Flot billedvariation i optagelserne og i klipningen.

  • Gode nærbilleder

Hvad var det bedste ved reportagen?

 

Jagten på mikroliv

 

Udstyr: 

Elevernes mobiler til reportageoptagelser. Det device, eleverne bruger til at klippe og vise deres film.

Til indsamling og optagelse af elevernes fund, anbefales insektglas med lup. Eleverne kan også anvende zoom- eller forstørrelsesglas-funktionen i deres mobiler for at komme tæt på deres fund.

Til undersøgelsen af gruppernes fund på skolen anbefales mikroskoper, men forstørrelsesglas kan også bruges.

Programmer: 

Vælg det klippeprogram, eleverne tidligere har arbejdet med. Hvis eleverne ikke har prøvet at klippe en film før, anbefaler vi Wevideo på Skoletube. 

Vi anbefaler også, at eleverne bruger appen iNaturalist til artsbestemmelse af deres fund.

Tidsforbrug: 

4 lektioner

  • 15 min. til præsentation af forløbet og visning og diskussion af filmex og gennemgang af naturguidernes rolle

  • 5 min. til location research

  • 45 min. til optagelse på skolen - incl. artsbestemmelse af elevernes fund

  • 25 min. til upload af optagelser

  • 60 min. til klipning og redigering af naturreportagen*

  • 30 minutter til præsentation og feedback på gruppernes reportager

Intro:

  • Lav evt. en intro på, hvad der skal til for at være en god naturguide med dette AHA-slide

Fagligt fokus:

Eleverne opnår viden om mikroliv - i form af insekter, smådyr og planter. Eleverne trænes i at indsamle, undersøge og artsbestemme deres fund og herigennem erhverve viden om de fænomener, de iagttager.

Filmisk fokus:

Eleverne lærer, hvordan de kan formidle indsamling af mikroliv i nærområdet til en lille reportage med dem som naturguider. I optagelsesprocessen trænes eleverne i at følge naturguiderne med kameraet og benytte udvalgte filmiske virkemidler som billedudsnit, perspektiv og synsvinkler til at skabe god billedvariation i reportagen. Eleverne trænes også  i at klippe deres optagelser sammen til en lille reportage.

OBS: 

Del optagelsesforløbet op i to dele:

1. Fokus på naturguiden, der byder velkommen, fortæller, hvor vi er og går rundt og finder mikroliv i området

2. Fokus på at filme, det der er fundet, i klassen eller udenfor. Det kan være en god ide at lægge speak på efterfølgende i redigeringsfasen.

I forbindelse med præsentationen af forløbet, kan du evt. benytte disse AHA-slides. Her skal eleverne kort formulere, hvordan man bliver en troværdig naturguide og hvilke ord, de forbinder med en god naturreportage.

Undersøgelsen af mikroliv kan finde sted overalt i skolens nærområde. Det behøver ikke kun at foregå i naturområder. Det kan også være i skolegården under bænke, på idrætspladsen, i skolehaven eller i byens rum - fx på fortovet, under buske og på murværk.

* Hvis eleverne ikke har klippet en film før, skal der afsættes ekstra tid til, at eleverne lærer klippeprogrammet at kende.