7. - 9. klasse 2 lektioner Dansk 3. personer

 

   

Mobil

Computer

 

 

Når du har gennemført øvelsen:

 

  • Ved du hvad perspektiv er

  • Kan du tage billeder i de 3 perspektiver

  • Ved du hvad hvert perspektiv bruges til

 

 

Om øvelsen

  1. I tremandsgrupper skal I tage billeder af de 3 perspektiver med jeres mobiler.

  2. Billederne sætter I ind i en skabelon.

  3. I går sammen med en anden gruppe og præsenterer og giver feedback på jeres billeder.

Husk! Vend mobilen vandret

 

 

Før optagelse

 

Fordel roller:

  • En fotograf, 2 skuespillere

  • Derefter bytter I, så I alle 3 har prøvet begge roller

 

 

 

 

Under optagelse

 

Tag 9 billeder – 3 af hver af de tre perspektiver:

  • Normal

  • Fugl

  • Frø

I skal tage billeder, der viser:

  • To personer i øjenhøjde med hinanden (2 billeder i normal)

  • Et overblik over et sted med 2 personer (1 billede i fugl)

  • At den ene person er svag og den anden har magt (først 1 billede af scenen i normal med begge personer i billedet, derefter 1 billede i frø og 1 billede i fugl)

  • Personer, der er bange (1 billede i fugl)

  • Bygninger, trapper, stiger, træer eller klatrestativer etc., der bliver endnu større og højere (2 billeder i frø)

 

 

Redigering

  • Sæt hver især jeres billeder ind i en skabelon under det rigtige perspektiv

Eksempel på skabelon til perspektiv i Google Docs

 

 

Præsentation og feedback

 

Gå sammen med en anden gruppe og undersøg hinandens billeder:

  • Er det de rigtige perspektiver?

    • Hvorfor? Hvorfor ikke?

  • Vælg hver især et billede, som I synes er godt. Beskriv, hvorfor det er godt.

 

 

ØVELSE 1 - Fugl, frø eller normal?

 

Lær at tage billeder i de 3 perspektiver

Program: Vælg det program eller det slideshow, klassen bruger. Eller brug denne skabelon i Google Docs: 

Eksempel på skabelon til perspektiv i Google Docs

Her indsætter eleverne deres billeder og beskriver, hvad perspektiverne er brugt til at vise

Tidsforbrug: 2 lektioner

  • 20 min. til præsentation af forløb og teoridel ('Hvad er perspektiv?') 

  • 30 min. til at tage billeder

  • 20 min. til at sætte billederne ind i et program

  • 10 min. til at præsentere og give feedback på billederne i to grupper.

  • 10 min. til opsamling på klassen

 

Fagligt fokus:

Eleverne opnår viden om billeder som udtryksform. De skal undersøge virkemidlet perspektiv i praksis. I efterbehandlingen skal de udarbejde en multimodal tekst i form af billeder og tekst indsat i et program.

 

Filmisk fokus:

Eleverne lærer om perspektiv og bruger de 3 perspektiver i praksis ved at tage billeder af hinanden på et bestemt sted og i bestemte situationer. Målet med øvelsen er at kvalificere eleverne til at forstå, hvornår man bruger de 3 perspektiver og hvordan de skaber god billedvariation.

 

OBS: Hjælp eleverne med at huske at holde mobilen vandret, når de tager billeder!