7. - 10. klasse 6 - 8 lektioner Dansk, medie,  4 personer

 

     

Mobil

Mikrofon

Computer

 

 

Når du har gennemført forløbet:

 

  • Kan du tilrettelægge en kort portrætfilm ud fra 5 dogmer

  • Kan du lave et interview

  • Har du lært at bruge forskellige kilder

  • Kan du optage og klippe en portrætfilm med brug af udvalgte filmiske virkemidler

 

 

Her kan du se en film, der er optaget og klippet efter POV dogmerne

Filmeksempel: Anders Dahl, fodboldspiller

 

Om forløbet:

  • I grupper på 4 elever skal I tilrettelægge, optage og klippe en portrætfilm på max. 2 minutter om en af jeres kammerater

  • I skal bruge 5 dogmer til at hjælpe jer med at skabe et interessant portræt.

  • I skal vælge en person, som I vil portrættere

  • I interviewer portrætpersonen og mindst en anden kilde

  • Når I optager og klipper jeres portræt, skal I bruge udvalgte filmiske virkemidler

  • I slutter med at vise filmen for klassen og giver hinanden feedback på jeres film

 

 

Kort dokumentar: Portræt - udskoling

 

Udstyr: Elevernes smartphones til at optage reportagen, eksterne mikrofoner, hvis skolen råder over dem og det device, eleverne bruger til at klippe og vise deres film.

Program: Vælg det klippeprogram, eleverne tidligere har arbejdet med. Hvis de ikke har prøvet at klippe en film før, anbefaler vi Wevideo på Skoletube.

Tidsforbrug: 6 lektioner

1. lektion:

  • Introduktion til portrætforløbet

  • Gennemgang af de 5 dogmer 

  • Gennemgang af ‘Planlæg jeres portræt’

  • Grupperne vælger en begivenhed eller et sted og udfylder ‘Planlæg jeres portræt'

2.-3. lektion:

  • Gennemgang af interviewteknikker - hv-spørgsmål og interview opstilling

  • Grupperne forbereder interviewspørgsmål

  • Gennemgang af interviewerens, fotografens og fotografassistentens rolle

  • Grupperne går på optagelse

4.-5. lektion:

  • Upload, deling og import af optagelser

  • Grupperne klipper deres portræt

6. lektion:

  • Premiere og feedback

 

Fagligt fokus: Eleverne trænes i at tilrettelægge en filmproduktion fra idé til færdigt produkt. De arbejder med interviews og billedhistorie. De opnår viden om udvalgte filmiske virkemidler, optagelse og efterproduktion ved at udarbejde et overskueligt dokumentarisk produkt. Efterfølgende trænes eleverne i at fremlægge deres produkt og give feedback til andre.

Filmisk fokus:

  • At eleverne lærer at stille interviews rigtigt op

  • At eleverne arbejder med iscenesættelse og billedhistorie

  • At eleverne trænes i at anvende udvalgte filmiske virkemidler under optagelsen og i klippeprocessen - for at skabe god billedvariation og dynamik i en dokumentarfilm

OBS: Vi anbefaler, at forløbet fordeles ud på to dage med ca. en uge mellem 1. lektion og resten af forløbet. Det vil give grupperne tid til at vælge emne og evt. etablere aftaler i første lektion, før de skal ud på optagelse ugen efter.

Hvis klassen ikke har prøvet at optage interviews før anbefaler vi, at der afsættes ekstra tid til, at grupperne gennemfører den lille interviewøvelse, der ligger som ekstramateriale i forløbet Lav et interview. Her kan I med fordel springe redigeringsdelen over.