Nu er I næsten klar til at optage jeres film. Men først får I nogle tips til, hvordan I laver en god billedhistorie og hvad jeres roller er på reportagen.
Billedhistorien
Se videoessayet, ‘Billedhistorie i dokumentarfilm’
Gode tips til at få styr på jeres roller:
Til reporteren:
Første optagelse: Kig i kameraet og fortæl hvor du er og hvad der sker bag ved dig
Når du laver interviews: Start med at præsentere dine kilder Fx. “Ved siden af mig står du, Jens Jensen og…"
Når du rapporterer:
Rapportér undervejs, hvor du går hen og hvad der sker
Deltag I aktiviteten:
Hvis du er et sted med aktiviteter eller produkter, så deltag gerne - brug dine sanser og undersøg, prøv, smag, duft, lyt...
Til fotografen:
Første optagelse: Optag reporteren, så du kan se begivenheden i baggrunden så tæt på jer som muligt. Her rapporterer reporteren direkte til kameraet, hvor I er og hvad der sker bag ved hende/ham.
Sådan optager du interviews:
Optag kilden i halvnær
Sådan ser en klassisk interview opstilling ud:
Gå med kameraet: Følg reporteren, når hun/han går rundt på stedet. Film reporteren forfra og fra siden
Optag en spændende billedhistorie:
Lav mange optagelser af det, der sker og det kilderne fortæller om - fra forskellige kameravinkler (forfra, bagfra, fra siden) og perspektiver (normal, fugl, frø)
Lav optagelser af begivenheden eller stedet i total eller supertotal, så seeren kan få et overblik over, hvor vi er og hvad der sker
Kom tæt på spændende detaljer med nærbilleder og halvnære billeder
Til fotografassistenten:
Hjælp fotografen med at finde gode motiver til jeres billedhistorier
Hav styr på, om I har fået lavet alle de optagelser, I skal. Fx totaler af stedet og nærbilleder af spændende detaljer
Tjek optagelserne med fotografen for at sikre jer, at de kan bruges
Husk! Vend mobilen vandret
Optag 3 sekunder før og efter hvert skud
Tjek ofte, at der er lyd på jeres optagelser
Indstil jeres mobil eller tablet til at optage i opløsningen 720p