7. - 9. klasse 2 lektioner Dansk 3 personer

 

   

Mobil

Computer

 

 

Når du har gennemført øvelsen:

 

  • Ved du, hvad synsvinkel er

  • Kan du tage billeder i 3 synsvinkler

  • Ved du, hvad hver synsvinkel bruges til

 

Om øvelsen


• I tremandsgrupper skal I tage billeder af 3 synsvinkler med jeres mobiler

• Billederne sætter I ind i skabelonen

• I går sammen med en anden gruppe og præsenterer og giver feedback på jeres billeder

Husk! Vend mobilen vandret

 

Før optagelse

 

Fordel roller: 

  • En fotograf, 2 skuespillere 

  • Derefter bytter I, så I har prøvet begge roller

 

 

 

 

Under optagelse

 

Tag 10 billeder i alt af de 3 synsvinkler:

  • Objektiv synsvinkel

  • Subjektiv synsvinkel

  • Over-skulderen-skud

 

 I skal tage billeder, der viser:

  • En dialogscene mellem to personer:

    • En indstilling i halvtotal, hvor de to personer optræder samtidig i billedet i en objektiv synsvinkel (1 billede)

    • Over-skulderen-skud af hver af de to personer (2 billeder)

 

En dramatisk scene mellem en forfølger og den forfulgte:

  • Vi ser forfølgeren i en objektiv synsvinkel (1 billede)

  • Dernæst ser vi den forfulgte, der skræmt kigger sig over skulderen i en objektiv synsvinkel (1 billede)

  • Et over-skulderen-skud fra forfølgeren, hvor den forfulgte ses i baggrunden af billedet, foran forfølgeren (1 billede)

  • Den forfulgte skal til at skjule sig bag noget i en objektiv synsvinkel (1 billede)

  • Forfølgeren stopper op og kigger efter den forfulgte i en objektiv synsvinkel (1 billede)

  • Den forfulgte har skjult sig i en subjektiv synsvinkel – vi ser noget af det, han/hun skjuler sig bag og det han/hun kan se (1 billede)

  • Et over-skulderen skud af forfølgeren – hvad ser han/hun? (1 billede

 

Til fotografen:

  • Husk at tjekke billederne undervejs, når I tager billeder:

    • Får I det med, I ønsker?

    • Er det de rigtige synsvinkler?

    • Er billederne skarpe? (undtagen hvis personerne løber)

 

Til skuespillerne:

  • Lev jer ind i scenen, så I ser troværdige ud.

 

 

Redigering

  • Sæt hver især billederne ind i skabelonen under den rigtige synsvinkel

Eksempel på skabelon til billedbeskæring i Google Docs

 

 

Præsentation og feedback

  • Gå sammen med en anden gruppe

  • Præsenter og giv feedback på hinandens billeder:

    • Er det de rigtige synsvinkler?

      • Hvorfor?

      • Hvorfor ikke?

    • Hvordan synes I de enkelte synsvinkler fungerer i forhold til scenen?

    • Passer de valgte synsvinkler til beskrivelserne af handlingsforløbet?

      • Hvorfor?

      • Hvorfor ikke?

 

Øvelse 1 – Som fluen på væggen eller fra en karakters synsvinkel?

Lær at tage billeder i tre synsvinkler

Udstyr: Elevernes mobiler til at tage billeder, og det device, eleverne bruger til efterbehandlingen af deres billeder i øvelsens skabelon.

Program: Skabelonen i øvelsen ligger i Google docs: Link til skabelonen

Tidsforbrug: 2 lektioner

  • 20 min. til præsentation af teoridel ’om perspektiv’ og øvelse 1
  • 25 min. til at tage billeder
  • 25 min. til at sætte billederne ind i øvelsens skabelon
  • 10 min. til at præsentere og give feedback på billederne i to grupper.
  • 10 min. til opsamling på klassen

Fagligt fokus:

Eleverne opnår viden om billeder som udtryksform. De skal undersøge virkemidlet synsvinkler i praksis. I efterbehandlingen skal de udarbejde en multimodal tekst i form af billeder og tekst indsat i et program.

Filmisk fokus:

Eleverne lærer om synsvinkler og bruger 3 synsvinkler i praksis ved at tage billeder af personer i bestemte situationer. Målet med øvelsen er at kvalificere eleverne til at forstå, hvornår man bruger de 3 synsvinkler, og hvordan de skaber god billedvariation på film.

OBS:

  • Hjælp eleverne med at huske at holde mobilen vandret, når de tager billeder
  • Giv grupperne feedback, når de indsætter billeder i skabelonen:
    • Hvis I opdager, at de ikke har taget de rigtige synsvinkler eller at synsvinklerne ikke passer til beskrivelserne af handlingsforløbet, anbefaler vi, at de gå ud og tager disse billeder om. Der er bevidst afsat 25 min. til at grupperne kan tage nye billeder