Bogtrailer - montage
Dansk:
”Hun holdt vejret. Hjertet hamrede mod hendes bryst og den forrevne bluse klæbede til hendes svedige ryg. Pludselig hørte hun en gren knække ovre bag buskadset. Hun kvalte et gisp – forfølgeren havde indhentet hende!” Sådan kunne en passage lyde fra en spændingsroman.
I denne øvelse skal I lave en bogtrailer om en bog, I har læst. Bogtraileren er en videoreklame. I skal derfor pirre til jeres kammeraters nysgerrighed, så de får lyst til at læse bogen. Det gør I ved at lave en bogtrailer fuld af stemning, følelser og spænding, men uden at afsløre slutningen!

![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
7. - 9. klasse | 6 lektioner | Dansk | 4 personer |
![]() |
![]() |
Mikrofon |
Mobil |
Når du har gennemført øvelsen:
|
Om øvelsen
-
I grupper skal I forberede, optage og klippe en bogtrailer til en bog, som I har læst.
-
En bogtrailer er en videoreklame, lidt ligesom en filmtrailer.
-
I skal bruge montagen som fortælle- og klippeteknik.
-
I skal også bruge udvalgte filmiske virkemidler for at skabe stemning og gøre bogtraileren spændende at se på.
-
I slutter med at vise jeres bogtrailer for klassen og give hinanden feedback.
Hvad er montage?En montage er en samling af indstillinger og korte uddrag af scener, der bryder historien op i små bidder – ligesom I kender det fra filmtrailere.
|
Før optagelse
Gennemgå ’Hvad er montage’ på klassen. Planlæg jeres bogtrailer:
|
Husk! Vend mobilen vandret | Optag 3 sekunder før og efter hvert skud, så der er noget at klippe i | Tjek ofte, at der er lyd på jeres optagelser |
![]() |
![]() |
![]() |
|
|
Indstil jeres mobil eller tablet til at optage i 720p
Under optagelseOptag jeres filmtrailer:
|
Redigering
-
Læg jeres optagelser ind i et klippeprogram og klip jeres film sammen.
-
Hvis det er første gang I klipper en film:
- Se, hvordan I importerer, redigerer og eksporterer en kort fiktionsfilm i WeVideo
Præsentation og feedback
|
Øvelse: Bogtrailer
Udstyr:
Elevernes mobiler til filmoptagelser og det device, eleverne bruger til at klippe deres film.
Hvis skolen råder over eksterne mikrofoner, anbefaler vi, at grupperne får udleveret én hver. Det vil højne filmenes lydkvalitet. Hvis I ikke har adgang til eksterne mikrofoner, udgår lydmandens funktion, hvorfor det vil være optimalt at nedsætte 3 mandsgrupper.
Program:
Vælg det klippeprogram, eleverne tidligere har arbejdet med. Hvis eleverne ikke har prøvet at klippe en film sammen før, anbefaler vi WeVideo, der ligger på SkoleTube.
Tidsforbrug: ca. 6 lektioner
-
10 min. til præsentation af forløbet
-
25 min. til gennemgang af og dialog om montage
-
30 min til idéudvikling af indhold
-
15 min. til gennemgang af ’Drop det dovne kamera’
-
80 min. til optagelse af bogtraileren
-
80 min. til klipning af bogtraileren
-
30 min. til præsentation og feedback på gruppernes film i klassen
Fagligt fokus:
Eleverne trænes i at tilrettelægge en bogtrailer fra idé til færdigt produkt. De arbejder med montagen som fortælleform og opbygning af spænding, stemning og følelser. Efterfølgende trænes eleverne i at fremlægge deres produkt og give feedback til andre.
Filmisk fokus:
Øvelsen har fokus på 2 vigtige elementer i produktion af en filmtrailer:
-
At eleverne lærer at komprimere historien i en roman til små brudstykker og stemningsbilleder med afsæt i montageteknikken.
-
At eleverne trænes i at anvende udvalgte filmiske virkemidler under optagelsen og i klippeprocessen - for at skabe god billedvariation, spænding og stemning.
Præsentation og feedback:
-
Du kan fordele fokuspunkterne ud på forskellige grupper, således at en gruppe skal holde øje med skildringen af hovedkarakteren under visningen osv. Ved en ny bogtrailer får samme gruppe et nyt fokuspunkt.
-
Forløbet afsluttes med, at gruppernes bogtrailere udgives på bogmærker, så de kan formidles til andre elever på skolen vha. QR-koder.